Heintz og hans gruppe har været pionerer indenfor en ny løsning på dette problem. Ved hjælp af JWST har de identificeret det hidtil klareste bevis på ekstremt tætte reservoirer af denne urgas, der omgiver nogle af de allerførste galakser, set som de var blot 400 millioner år efter Big Bang. Kombineret med nye metoder, der bruger ALMA til at spore neutral gas indirekte gennem fjern-infrarødt lys, vil PRIMORDIAL-projektet opbygge den første store, statistisk robuste karakteristik af denne urbrint: hvor befinder den sig, hvor meget er der, og hvordan styrer den både stjernedannelse og lader lys slippe ud til i sidste ende at reionisere Universet.

“Med dette dedikerede projekt vil vi over de næste fem år udvide den nuværende forskning fra de første opdagelser til at bygge store, statistiske arkiver af galakser inden for den første milliard år af kosmisk tid, i høj grad baseret på den omfattende datainfrastruktur, der allerede er etableret på DAWN,” forklarer Kasper Elm Heintz. “Dette giver os mulighed for at undersøge i detaljer, hvordan de første stjerner og galakser opstod og »oplyste« Universet.”

Projektet er organiseret omkring tre arbejdspakker: kortlægning af brintgas omkring individuelle galakser i den første milliard år, identifikation og karakterisering af tætte galaksehobe i denne epoke og brug af ALMA til at “veje” den samlede mængde brintgas omkring typiske galakser på dette tidlige tidspunkt. Tilsammen har studierne til formål at løse nogle af de største aktuelle gåder frembragt af JWST, herunder hvorfor de tidligste galakser fremstår klarere og større end forventet.