Bevillingen vil blive brugt bl.a. til ansættelse af en PhD-studerende, som skal arbejde med en ny måde, hvorpå man kan finde kvasarer — de ekstremt lysstærke galaksekerner, skabt ved at gas opvarmes til millioner af grader, når det styrter ned i et supertungt sort hul.

Kvasars ekstreme lysstyrke gør dem relativt lette at opdage, og deres blålige farver gør det muligt for os at skelne dem fra stjerner i vores egen galakse. Men hvis der er store mængder støv til stede — enten i "værts"-galaksen eller i en anden galakse der ligger mellem kvasaren og os — filtreres det blå lys væk og rødfarver kvasaren.

Dette kan få os til at "misse" de støvede kvasarer, hvilket skævvrider vores forståelse af dem.

En lovende metode til at omgå dette problem tilbydes af ESA's rumfartøj Gaia, som har målt positionerne af ikke mindre end en milliard objekter på himlen med høj præcision, og på denne måde bestemt deres bevægelse.

Mens stjerner langsomt ændrer deres position på himlen, er kvasarer så fjerne, at de for os virker ubevægelige. Derfor kan yderligere undersøgelser af objekter, der ikke bevæger sig, afsløre kvasarer på en "upartisk" måde.

At browse gennem et så stort antal objekter kræver avancerede machine learning-teknikker.